toplogo (5K)
 

Specifikationer på CYCLUS konvolutpapir

Cyclus konvolutterne produceres i 80 og 95 gram papir, og serien består i øjeblikket af 13 standardformater, og vi udvider til stadighed sortimentet efter behov.

Konvolutterne er forsynet med et grønt bladmønsteret foertryk, der både signalerer miljøbevidsthed og gør konvolutterne uigennemsigtige.

Serien produceres i dansk cyclus konvolutpapir, som er ubestrøget 100% returfiberbaseret overfladelimet papir, og det har en mat overflade.

Råvaren er returpapir fra kontor- og trykkerimakulator, der gennemgår en flertrins rensningsproces og behandles i basisk miljø inden selve papirproduktionen starter.

Da cyclus konvolutpapir er neutrallimet og har kridt som fyldstof, har papiret en god arkivbestandighed. Papiret opfylder kravene i DIN 6738-LDK 24-85 hvilket betyder, at papiret har en lang holdbarhed ved de rigtige opbevaringsforhold.

Tekniske specifikationer:

Gramvægt

g/m3

Tykkelse,

my

Hvidhed,

ISO %

Opacitet,

%

Ruhed Bendtsen

m/min

80 102 83 93 210
95 115 84 95 210

Miljø:

Dansk cyclus konvolutpapir har fået miljøgodkendelserne 'Blomsten' (Licens DK/1/11) i Skandinavien, 'Den Blå Engel' i Tyskland (RAL UZ-14) og 'NAPM' i England.

Fremstillingen af papiret er klorfri og uden brug af optisk blegemiddel.

Miljøhensynet går længere end blot til produktionsfasen: Alle affaldsstoffer, som kridt og koalin, genbruges i andre produktioner. Energien til produktionen af papirmassen kommer fra naturgas, og samtidig er forbruget af energi og vand nedsat ved fremstillingen af genbrugscellulose.

Farven til det grønne foertryk i cyclus konvolutterne er vandbaseret, limen er fremstillet primært af vand og naturgummi, og den er desuden vandopløselig.

Kuvertproducenten vil i de kommende år foretage yderligere kraftige investeringer for at fremme miljøhensyn på kvaliteten, produkterne og i deres egen produktion.

Kuvertproducenten er i øvrigt certificeret på miljø (SS-EN ISO 1400:2004) og kvalitetsstyring (SS-EN ISO 9001:2000).

 

Anbefalede trykplaceringer på konvolutter fra Post Danmark

VIGTIGT Nye krav fra Post Danmark til ufrankerede svarkuverter

Opbevaring af kuverter

Specifikationer på offset kuvertpapir

Specifikationer på cyclus kuvertpapir

Ny elektronisk flyttestregkode på kuverter

Om aflevering af materiale til trykning

Vejledninger

Føj kuverttrykkeriet.dk til dine favoritter

logo (5K)